Euromajdan

Euromajdan
Med uret startende øverst til venstre: Et stort EU-flag vajer henover Majdan den 27. november 2013, oppositionsaktivisten og den populære sangerinde Ruslana taler til folkemængderne på Majdan den 29. november 2013, et pro-EU-rally på Majdan, Euromajdan på European Square den 1. december, sokkel af den væltede Lenin-statue, folkemængderne sprøjter vand på et politikøretøj og et træ dekoreret med bl.a. ukrainske flag og plakater.
Med uret startende øverst til venstre: Et stort EU-flag vajer henover Majdan den 27. november 2013, oppositionsaktivisten og den populære sangerinde Ruslana taler til folkemængderne på Majdan den 29. november 2013, et pro-EU-rally på Majdan, Euromajdan på European Square den 1. december, sokkel af den væltede Lenin-statue, folkemængderne sprøjter vand på et politikøretøj og et træ dekoreret med bl.a. ukrainske flag og plakater.
Dato 21. november 2013 – 23 februar 2014
Sted Ukraine Ukraine[a]
Mål:
  • Underskrivelse af associeringsaftale med EU
  • Rigsretssag mod præsident Viktor Janukovitj
  • Nyvalg
Metoder: Demonstrationer, internetaktivisme, besættelse af administrative bygninger, optøjer og voldeligt angreb
Resultat Majdan-revolutionen
Parter
Ukrainske regering Maidan People's Union
Oversigtskort
Map
  1. ^ primært Kyiv og på Majdan-pladsen

Euromajdan[nb 1] (ukrainsk: Євромайдан) eller Majdan Opstanden var en række demonstrationer og uroligheder, der begyndte den 21. november 2013 på pladsen Majdan Nezalezjnosti i Ukraines hovedstad, Kyiv. Den primære årsag til at demonstrationerne og urolighederne udbrød skete som følge af Janukovitj-regeringens beslutning, om ikke at underskrive en associeringsaftale mellem Den Europæiske Union og Ukraine – men derimod suspendere forhandlingerne med EU midlertidigt.[4] I stedet valgt Janukovitj-regeringen at etablere tættere bånd med Rusland og Den Eurasiske Økonomiske Union, idet Janukovitj d. 17 december 2013 i Moskva – mens massive demonstrationer udspillede sig i Kyiv – underskrev en aftale med den russiske præsident Putin.[5][6][7]

Euromajdan var karakteriseret af både fredelige demonstrationer og kampagner, men ligeledes civil ulydighed, voldelig interaktioner med politi[nb 2] og politiske modstandere[nb 3] samt besættelse af administrative regeringsbygning.[nb 4] Særligt den sidste periode af Euromajdan, som er kendt som Majdan-revolution (undertiden også Værdighedens Revolution), var karakteriseret af yderst voldelige og dødelige sammenstød mellem Euromajdan-protesterer og politiet. Fra d. 18. februar til d. 20. februar mistede 91 mennesker livet, heriblandt 78 protesterende og 13 politifolk.[14][15] I alt døde ca. 130 i forbindelse med Euromajdan.[16]

De voldsomme sammenstød mellem d. 18. – 20. februar resulterede i, at præsident Janukovitj og oppositionspartierne i Ukraine d. 21. februar underskrev en EU- og russisk-mæglet aftale, der skulle løse konflikten. Selv om aftalen var underskrevet af alle parter, faldt den allerede næste dag til jorden, da Euromajdan-protesterer – efter Janukovitj havde trukket politiet tilbage – stormede og tog kontrol over det centrale Kyiv. Janukovitj flygtede fra byen.[17] Samme dag, d. 22. februar 2014, stemte 328 medlemmer af Verkhovna Rada (72,8 % af parlamentets i alt 450 medlemmer) for at fjerne præsident Janukovitj fra hans embede.[18][19][20][21] Oleksandr Turtjinov blev indsat som midlertidig præsident dagen efter d. 23. februar 2014.

Under hele opstanden var Uafhængighedspladsen i Kyiv (Majdan Nezalezjnosti) en enorm protestlejr besat af tusindvis af demonstranter beskyttet af barrikader. Der var køkkener, førstehjælpsposter og tv-studier på pladsen. Endvidere var der scener til taler, foredrag, debatter og forestillinger.[22][23] Pladsen blev bevogtet af "Majdan selvforsvarsenheder" af frivillige i improviseret uniform med hjelme, skjolde og var bevæbnet med stokke, sten og benzinbomber. Der blev også afholdt protester i mange andre dele af Ukraine, selv om de største protester var i Kyiv.

Protesterne steg fra midten af januar 2014 som reaktion på, at regeringen vedtog nogle drakoniske anti-protestlove. Der var dødelige sammenstød på Hrushevsky Gaden den 19.-22. januar. Demonstranter besatte regeringsbygninger i mange regioner i Ukraine. Opstanden kulminerede den 18.-20. februar, da hårde kampe i Kyiv mellem Majdan-aktivister og politi resulterede i næsten 100 demonstranter og 13 politifolks død.[24][25]

Under EU's topmøde i Vilnius 28.-29. november 2013 arrangerede pro-EU partier som Fædrelandsforbundet, UDAR og Svoboda demonstrationerne. Der deltog tusindvis af EU-tilhængere, studenter og journalister, ligesom ekstreme højrekræfter som UNA-UNSO, Spilna sprava og Pravij sektor deltog.

  1. ^ a b "Ukraine's Euromaidan: What's in a name?". Washington Post. 2013-12-02. Arkiveret fra originalen 2. december 2013. Hentet 2013-12-02.
  2. ^ "Євромайдан". Twitter. 2013-11-21. Arkiveret fra originalen 28. januar 2014. Hentet 2013-12-10.
  3. ^ Chervonenko, Vitalii (2013-11-25). "Ukraine's EU options 'still open'". BBC News. Arkiveret fra originalen 20. februar 2014. Hentet 2013-12-02.
  4. ^ "Parliament passes statement on Ukraine's aspirations for European integration". Kyiv Post. 22. februar 2013. A total of 315 of the 349 MPs registered in the sitting hall supported the document on Friday. The draft document reads that the Verkhovna Rada "within its powers, will ensure that the recommendations concerning the signing of the Association Agreement between Ukraine and the EU, which are stipulated in the resolutions of the European Parliament and the conclusions of the Council of the EU approved on December 10, 2012, at a meeting of the EU foreign ministers, will be fulfilled."
  5. ^ Russia cuts Ukraine gas price by a third, BBC News (17 December 2013) Arkiveret 6. april 2014 hos Wayback Machine
  6. ^ Ukraine to issue Eurobonds; Russia will purchase $15 bln, says Russian finance minister, Interfax-Ukraine (17 December 2013) Arkiveret 25. januar 2014 hos Wayback Machine
  7. ^ "Ukraine still wants historic pact with EU". Oman Observer. Arkiveret fra originalen 25. januar 2014. Hentet 27. november 2013.
    Ukraine police dismantle Kiev protest camps, BBC News (9 December 2013)
  8. ^ Stromova, Mara & Smith, Alexander (d. 20. februar 2014): "Deadliest Day: Ukrainian Protesters Remain Defiant After Dozens Killed". NBC News. Hentet 16-02-2023
  9. ^ Quinn, Ben; Epstein, Kayla & Davidson, Helen (d. 19. februar 2014): "Ukraine police storm Kiev protest camp – as it happened". The Guardian. Hentet 16-02-2023
  10. ^ Radical protesters burst into Party of Regions' Kyiv office, Kyiv Post, February 18, 2014.
  11. ^ (russisk) Заявление ПАРТИИ РЕГИОНОВ Arkiveret 2014-02-26 hos Wayback Machine - Party of Regions' Statement, February 20, 2014.
  12. ^ "Hereha closes Kyiv City Council meeting on Tuesday". Interfax-Ukraine. 24. december 2013.
  13. ^ Ukraine protests 'spread' into Russia-influenced east, BBC News (26 January 2014)
  14. ^ Ukraine Crisis Media Center (d. 21 februar 2017): "Prosecutions following Maidan events: facts and numbers". Hentet 16-02-2023
  15. ^ Ogarkova, Tetyana (d. 19. februar 2018): "Four Years after the Maidan, How Is the Investigation Going?" Atlantic Counsel. Hentet 16-02-2023
  16. ^ Stewart, Philippa H (21. november 2015): "No closure for Ukraine’s heavenly hundred" Al-Jazeera. Hentet 16-02-2023
  17. ^ Frizell, Sam (2014-02-22). "Ukraine Protestors Seize Kiev As President Flees". Time (amerikansk engelsk). ISSN 0040-781X. Hentet 2022-03-01.
  18. ^ "Parliament votes 328-0 to impeach Yanukovych on Feb. 22; sets May 25 for new election; Tymoshenko free" (britisk engelsk). 22. februar 2014. Hentet 18. juli 2019.
  19. ^ "Ukraine MPs vote to oust president" (britisk engelsk). 22. februar 2014. Hentet 24. marts 2019.
  20. ^ "Ukraine's parliament votes to oust president; former prime minister is freed from prison". The Washington Post.
  21. ^ "Yanukovich impeached". Al Jazeera (engelsk). Hentet 2022-03-01.
  22. ^ Wynnyckyj, Mychailo (2019). Ukraine's Maidan, Russia's War. Ibidem Press. s. 93-99.
  23. ^ Anatomy of Maidan. Virtual tour of the protesters’ grounds". Euromaidan Press. 30 January 2014.
  24. ^ "Accountability for killings in Ukraine from January 2014 to May 2016" (PDF). Office of the United Nations High Commissioner for Human Rights. s. 9, 21-25.
  25. ^ Список погибших в ходе акций протеста в Украине (январь-март 2014). Дополняется (tr. "List of victims of protests in Ukraine (January–March 2014). Complemented") LB.ua, 15 March 2014


Fodnotefejl: <ref>-tags eksisterer for en gruppe betegnet "nb", men der blev ikke fundet et tilsvarende {{reflist|group="nb"}}, eller et afsluttende </ref>-tag mangler


© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search